KFC går efter 25 yderligere restauranter i Danmark

Fastfoodkæden KFC har netop åbnet sin niende restaurant i Danmark, og mange flere er på vej. Omsætningen skal ottedobles i de kommende år, lyder det fra landechef.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.
Foto: Elise Amendola/AP/Ritzau Scanpix.

Fastfoodkæden KFC åbnede onsdag sin niende restaurant i Danmark ved Vejle, og ambitionen er at åbne yderligere 25 afdelinger.

Det skriver EjendomsWatch på baggrund af en pressemeddelelse.

Her fortæller Bjartmar Trastarson, adm. direktør i og ejer af Isken, der driver de fleste KFC-restauranter i Danmark, at mulighederne er store.

"KFC har mange fans, ikke blot på verdensplan, men også i Danmark. Vi vil gerne opfylde deres ønske om flere placeringer her i landet – i dag i Vejle og over de næste år med yderligere 25 restauranter," siger han i meddelelsen.

Efter Herning og Odense er det den tredje restaurant, der åbner i Danmark i år. Der er nu ni KFC-restauranter i Danmark, og åbningen i Vejle skaber omkring 40 nye arbejdsstillinger, lyder det.

"Vi ser et stort potentiale i Danmark: Allerede sidste år havde vi en omsætningsstigning på 20 pct., og det vil vi gerne øge endnu mere. Det er vores mål at øge den aktuelle omsætning på 60 mio. kr. til 500 mio. kr. over de kommende år", siger Marco Schepers, landechef for KFC i Danmark, Tyskland, Østrig og Schweiz, i meddelelsen.

Tidligere i år har McDonalds meldt ud, at kæden agter at åbne 20 nye restauranter i Danmark de kommende år.

McDonalds i topform i Danmark - vil åbne mange nye restauranter

Ringere efterspørgsel på vestlig fastfood i Kina

McDonalds på vej med 20 nye restauranter – her er de mest oplagte placeringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også