Novozymes-regnskab: Føde- og drikkevarer klarede sig dårligere end ventet

Føde- og drikkevarer omsætter for 1045 mio. kr. hos enzymproducenten, hvilket er lavere end forventet.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
AF RITZAU FINANS

Novozymes skruer i sit regnskab for tredje kvartal op for forventningerne til væksten i nettoresultatet for hele året og når en nettoomsætning i tredjekvartal på 3658 mio. kr. De øvrige forventninger fastholdes, men den organiske vækst ventes nu at ramme i den nedre del af det udmeldte interval.

Enzymproducenten sigter nu efter en vækst i nettoresultatet på 1-3 pct. mod den tidligere forventning om cirka nulvækst.

Novozymes' salg af enzymer til føde- og drikkevareindustrien steg 3 pct. organisk i tredje kvartal, hvor omsætningen endte på 1045 mia. kr.

Det var dermed lidt dårligere end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet en organisk vækst på 4,7 pct. og en omsætning på 1060 mio. kr. Føde- og drikkevarer vokser dog i forhold til samme periode sidste år, hvor omsætningen landede på 1022 mio. kr., mens den organiske vækst var på 11 pct.

"Fødevarer & ernæring, drikkevarer og stivelse udviste god vækst i de første tre kvartaler af 2018 i forhold til samme periode sidste år. Der var et svagt fald inden for bageri efter et 3. kvartal, der især var udfordret af Mellemøsten," fremgår det i kvartalsrapporten.

Enzymproducenten melder om vækst på både udviklingsmarkederne og de etablerede markeder i de første tre kvartaler af 2018 i forhold til samme periode af 2017.

Selskabet venter nu at øge overskuddet i selskabet med 1-3 pct. i år. Tidligere var forventningen en flad udvikling.

Forventningerne til den organiske vækst i enzymproducenten er fortsat 4-6 pct., men Novozymes ser nu sandsynlighed for, at væksten ender i den lave ende af intervallet. Blandt andet udfordrende markeder i Mellemøsten nævnes som forklaring i regnskabet for tredje kvartal onsdag morgen.

Novozymes: Enzym til kyllinger kan nedsætte forbruget af foder

Dollaren piller pynten af Novozymes - forstå regnskabet på to minutter

Novozymes-direktør: Vores pipeline viser fantastisk potentiale

Karen Hækkerup afviser kød som et problem i jagt på verdensmål 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også