FødevareWatch

McDonalds leverer bedre end ventet i nyt stærkt kvartal

Fastfoodkæmpen McDonalds kan notere sig for det 13. kvartal på stribe med fremgang i det sammenlignelige salg på globalt plan.

Foto: AP

Den amerikanske fastfoodkæmpe McDonalds kunne i tredje kvartal notere sig det 13. kvartal på stribe med fremgang i det sammenlignelige salg på globalt plan.

Og det slog også igennem i resultaterne, hvor selskabet tjente mere end ventet blandt analytikerne.

Den justerede indtjening per aktie endte således på 2,10 dollar mod ventet 1,99 dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det kom i land på baggrund af en omsætning på 5,37 mia. dollar mod ventet 5,28 mia. dollar.

Det sammenlignelige salg - salget i restauranter, der har været åbne i mindst 12 måneder - steg på globalt plan med 4,2 pct., og der var fremgang i alle regioner, skriver selskabet i sit regnskab.

På hjemmemarkedet i USA var det sammenlignelige salg dog let skuffende, da det steg med 2,4 pct. mod en ventet fremgang på 2,5 pct.

McDonalds-aktien stiger med 1,4 pct. i det amerikanske formarked efter regnskabet.

McDonalds ser kundeflugt i Kina udløst af handelskrigen

Ny rabatmenu giver pote for McDonalds

McDonalds overgik forventningerne

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier