Analytiker: Valuta medvirker til højere væsktforventning i Chr Hansen

Aktieanalysechef i Almindelig Brand Bank Michael Friis Jørgensen mener, der er en naturlig forklaring på, at Chr. Hansen guider højere på væksten, men lavere på marginen.
Foto: PR/Alm. Brand
Foto: PR/Alm. Brand
AF RITZAU FINANS

Chr. Hansen Holding præsenterede nye forventninger for det skæve regnskabsår 18/19 herunder en omsætningsvækst på 9-11 pct. og en EBIT-margin på omkring 29,5 pct. Aktieanalysechef i Almindelig Brand Bank Michael Friis Jørgensen mener, der er en naturlig forklaring på, at selskabet guider højere på væksten, men lavere på marginen.

"De 9-11 pct. i stedet for 8-10 pct. som man havde regnet med, skyldes det, som hedder europrislister. Det vil sige, de beskytter sig mod de valutakursfald, vi har set rundt omkring i verden. Det beskytter man sig mod, ved at man har nogle prislister i euro, altså man hæver så at sige priserne ude hos kunderne," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Aktien stiger fra morgenstunden. Det forklarer han med forventningerne til væksten. Men påpeger dog, at man ikke skal overfortolke styrken, da årsagen til den højere vækstforventning skyldes europrislisterne.

"Problemet med det er, at det er indtjeningsneutralt, altså den ekstra vækst har ikke nogen påvirkning på indtjeningen. Derfor er der en naturlig forklaring på, at de guider højere på væksten og lavere på marginen, og det er de her europrislister. Det booster væksten, men der er stort set ikke nogen indtjening på det," siger Michael Friis Jørgensen.

Omsætningen i kvartalet, der er det første med Mauricio Graber som topchef, landede på 296,5 mio. euro, og overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster lød på 100,3 mio. euro, fremgår det af regnskabet mandag morgen.

Regnskabet for fjerde kvartal er til den godkendte side mener aktieanalysechefen - det er bare er tynget af valuta. Chr. Hansen Holding fastholder også sine langsigtede forventninger på en vækst mellem 8-10 pct.

Han mener også, at den underliggende forretning og den organiske vækst, som landede på 10 pct. i fjerde kvartal, som værende mere end godkendt.

"Det skal ikke underspilles, at man kan beskytte sig med de her europrislister, det kan godt være, der i løbet af dagen bliver diskuteret, hvor meget af det her, der skyldes dem, og vi må se, hvad der sker når investorerne borer lidt dybere ned i den her forbedrede toplinje," siger Michael Friis Jørgensen.

Chr. Hansen aktien handles 3,7 pct. højere i 616,20 kr. mandag formiddag.

Chr Hansen-chef: Handelskrig og valuta giver forsigtig prognose

Ole Andersen stopper som Chr Hansen-formand

Chr Hansen har fremlagt årsregnskab og købt en østrigsk ingredienskoncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også