Amerikansk burgerkæde kan blive solgt for 15 mia kr

Inspire Brands, der står bag flere fastfood-kæder i USA, er på vej til at tilføje endnu et navn til listen, og samlet vil det kunne bringe antallet af restauranter op på 8300 i Nordamerika.
Foto: Niels Christensen, POLFOTO
Foto: Niels Christensen, POLFOTO
AF RITZAU FINANS OG JØRGEN RUDBECK

Den amerikanske burgerkæde Sonic ser ud til at blive slugt af Inspire Brands, som har lagt et bud på 2,3 mia. dollar for burgerkæden.

Det skriver Bloomberg News.

Buddet er godkendt og anbefalet af en enig bestyrelse i Sonic, og aktien stiger tirsdag aften dansk tid også med 18,3 pct. til 43,29 dollar. Lige under budprisen på 43,50 dollar.

Med overtagelsen vil Inspire Brands vokse gevaldigt med de i alt 3600 Sonic-restauranter. I forvejen har Inspire Brands 4700 restauranter rundt omkring i USA. Med overtagelsen vil Inspire Brands samlet have flere restauranter end Burger King, ifølge Bloomberg News.

"Vi er glade for at bygge videre på Sonics momentum, da vi udnytter vores kombinerede ekspertise og muligheder for bedre at betjene gæster, støtte vores teammedlemmer og franchisetagere yderligere og drive langsigtet vækst", siger Paul Brown, adm. direktør for Inspire Brands, til Financial Times.

Inspire Brands ejer nemlig også kæderne Arbys, Buffalo Wild Wings og Rusty Taco.

Inspire er tidligere lykkedes med at skabe en turn-around i Arbys, der ligesom Sonic var under pres fra konkurrenterne.

Sonic mærker presset fra Burger King og McDonalds, mens Inspire Brands forsøger at vinde den helt store fastfood-scene fra blandt andet konkurrenterne i Restaurant Brands International, der i USA har kæderne Burger King, Tim Hortons og Popeye Louisiana Kitchen.

Naturli Foods ser store muligheder i restaurantmarkedet

Burgerkæde falder i eftermarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også