Efter kun to år træder Tyson Foods-topchef tilbage

Af personlige årsager har kødkoncernen Tyson Foods' topchef Tom Hayes valgt at trække sig fra topposten, hvor han kun har siddet i to år.
Foto: Tyson Foods.
Foto: Tyson Foods.

Ikke en uge uden en stor nyhed fra den kæmpestore amerikanske kødkoncern Tyson Foods.

Efter uger med historier om, hvordan den amerikanske toldpolitik blandt andet kommer til at påvirke kødkoncernens eksportmuligheder, nedjusterede selskabet forventningerne til regnskabsåret, solgte et stort bageriselskab og købte producent af kyllingnuggets for milliarder.

I denne uge er det så en nyhed fra den allerøverste ledelsesgang, der tager overskriften.

Adm. direktør Tom Hayes meldte mandag ud, at han med udgangen af måneden træder tilbage som topchef, og at det sker af personlige årsager.

"Efter omhyggelige overvejelser og diskussioner med min familie og bestyrelsen er jeg sikker på, at det er den rigtige ting at gøre," udtalte han i en meddelelse udsendt mandag.

53-årige Tom Hayes nåede kun at bestride jobbet i omkring to år, og han efterfølges midlertidigt af Noel White, der ifølge nyhedsbureauet Reuters har været i Tyson Foods siden 1983, og han har senest været ansvarligt for Tysons kyling, oksekøds- og svinekødsforretninger.

En talsperson fra Tyson Foods siger til Reuters, at der er flere mulige kanditater til posten som koncernens øverste leder.

Stor kødkoncern udpeger ny topchef

Tyson Foods køber kyllingnuggets for milliardbeløb

Tyson Foods sælger bageriselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også