Kelsen-ejer intensiverer jagten på en ny topchef

Amerikanske Campbell Soup, der er under belejring af aktionæraktivister, leder intenst efter en ny adm. direktør til afløsning af den midlertidige topchef. Fødevarekoncernen er midt i en ambitiøs turnaround, der bl.a. omfatter salg af alle udenlandske selskaber - herunder danske Kelsen.
Produktion hos Kelsen småkager. Foto: Claus Bonnerup | Foto: Claus Bonnerup
Produktion hos Kelsen småkager. Foto: Claus Bonnerup | Foto: Claus Bonnerup

Bestyrelsen for Campbell Soup Company er ved at lave en kandidatliste til topchef-stillingen med den nuværende driftsdirektør (COO), Luca Mignini, som en af de stærkeste interne kandidater, altimens selskabet søger at afværge angrebet fra hedgefonden Third Point LLC, skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til interne kilder.

Op til weekenden afslørede Third Point en liste med bestyrelseskandidater, der skal afløse hele den nuværende bestyrelse på 12 personer. Listen var et forsøg på at presse Campbel til mere aktivt at undersøge mulighederne for et salg, og den udgjorde en skærpelse i forhold til, at hedgefonden tidligere kun har forlangt at få valgt enkelte nye bestyrelsesmedlemmer ind. Samtidig kritiserede hedgefonden, der styres af Daniel Loeb, Campbell for ikke at have en efterfølger klar, efter at adm. direktør Denise Morrison stoppede i maj oven på flere års dårlige resultater.

Siden da har bestyrelsesmedlemmet Keith McLoughlin siddet på topchefposten midlertidigt. En endelig besættelse af posten, som kunne ske på næste bestyrlesesmøde i slutningen af september, kan kompliceres af, at Daniel Loeb kan få held til at udskifte hele eller dele af bestyrelsen. Det vil kunne skræmme stærke kandidater fra at søge stillingen, fordi de ikke vil risikere først at blive ansat og derefter at få en helt anden bestyrelse end den ansættende over sig, skriver Reuters.

For kort tid siden meldte den midlertidige ledelse ud, at en restrukturering betyder frasalg af alle Campbells aktiviteter uden for USA. Målet er at optimere aktionærernes værdier. Kelsen har været ejet af Campbell Soup siden 2013.

Campbell Soup vil sælge Kelsen

Aktivistisk hedgefond vil have Campbell Soup solgt

Aktivistisk investor vil lægge pres på Kelsen-ejere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også