Medie: Kan Tuborgh være på vej til at forlade formandspost i smykkebestyrelse?

Den børsnoterede smykkevirksomhed Pandora, der torsdag fyrede topchef og tidligere Schulstad-direktør Anders Colding Friis, har besluttet at udvide sin bestyrelse, og det kan ifølge Finans være indikationen på, at formand Peder Tuborgh fra Arla er på vej ud.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/arkiv

Torsdag valgte bestyrelsen i smykkevirksomheden Pandora anført af formand Peder Tuborgh at fyre topchefen, den tidligere adm. direktør i Schulstad frem til 1999, Anders Colding Friis.

Fyringen kom efter længere tids pres, men ifølge Finans.dk er det muligvis ikke kun på direktørposten, at selskabet skal finde ny førstemand.

Finans henviser blandt andet til et afsnit i pressemeddelelsen om afskeden med Anders Colding Friis, som kan læses som en "indrømmelse."

"Som led i selskabets bestræbelser på at styrke sit ledelsesteam har Pandora til hensigt at styrke bestyrelsen med yderligere medlemmer med relevant erhvervserfaring inden for større globale forbruger- og/eller detailvirksomheder," skriver Pandora.

Ifølge Finans kan det læses som, "at bestyrelsen med Peder Tuborgh i spidsen [har] også vejet sig selv for let i den langstrakte proces, der torsdag førte til afskedigelsen af Anders Colding Friis". Farvellet kom i forlængelse af, at selskabet tidligere er kommet med en nedjustering, et fyringsrundevarsel, et skuffende halvårsregnskab samt har set aktiekursen dratte et godt stykke ned.

Ifølge flere eksperter er der ikke meget, som taler for, at Peder Tuborgh skulle være på vej ud af bestyrelsen.

Arla-topchef: "Vi er faldet ned i midterfeltet. Det er ikke et sted, vi ønsker at være"

Arla-chef smutter fra Royal Greenland

Arla-topchef på plads som formand i Pandora

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også