Mælkeprisen røg i vejret sidste år, mens bønderne producerede mere, og det har givet et presset ostemarked, hvor avancerne blev lavere i produktionen, og prispresset hårdere i butikken.

Sådan lyder den helt korte fortælling om året der gik, når man taler med Hans Smith Andersen, medejer og adm. direktør hos den lille nordjyske osteproducent, Ingstrup Mejeri.

"Stigende mælkepriser betyder jo, at kostprisen på et kilo ost i løbet af 2017 har været markant stigende, mens salgsprisen i virkeligheden har været konstant og i nogle tilfælde let vigende. Afsætningen er faldet for de mejerier, der som os næsten udelukkende er baseret på hjemmemarkedet," siger han til FødevareWatch i forbindelse med, at tallene for mejeriets 2017 er offentliggjort.

Ingstrup Mejeri måtte i året notere sig et fald i årets resultat før skat på 25,4 pct. til knap to mio. kr. sammenlignet med 2016. Det kommer ud af en bruttofortjeneste, der ligeledes faldt i året - til 7,8 mio. kr. fra 8,5 mio. kr. året forinden. I pct. udgjorde faldet 7,7 pct.

"Nu er vi heldigvis i en situation, hvor det godt nok ikke er det fineste regnskab, men det er alligevel et pænt regnskab. På nøgletalene er det vel det bedste regnskab set i forhold de fleste osteproducenter. Men det kan man nemt sige, når man er en lille nicheproducent," siger Hans Smith Andersen.

Betaler velvilligt mere for mælk

Hans Smith Andersen er frustreret på branchens vegne over den førnævnte mælkepris, der har svinget både op og ned, og gør det svært at planlægge for både land- og ostemand.

Ingstrup Mejeri får al sin mælk fra en enkelt landmand med en selvstændig kontrakt - i princippet uafhængig af Arlas afregningspris. Men der bliver alligevel skelet mod den toneangivende mælkepris for den seneste måned i et forsøg på at have nogenlunde konstante priser i løbet af året. Det betyder også, at der kan betales lidt mere og mindre end Arlas afregningspris.

Tommelfingerreglen hedder 10 øre per liter mere, end den landsdækkende Arla-pris.

"Vi ligger på et niveau, hvor både landmand og mejeri kan overleve, for der er en økonomi hele vejen fra koen og ud til forbrugeren, der køber vores ost. Indtjeningen skal fordeles på en måde, så der er sammenhæng hos landmanden og hos os," siger Hans Smith Andersen og tilføjer:

"Det nytter ikke noget at have en osteproducent, der klarer sig fornuftigt, hvis landmanden bagved styrter sammen."

Med til historien hører, at omkring 30 pct. af aktierne i Ingstrup Mejeri siden 2009 har været af Vrejlev Kloster, der også leverer al mælk til mejeriets samlede osteproduktion.

Lys for enden af tunellen

Hans Smith Andersen anerkender, at Ingstrup Mejeri er privilegerede i og med, at det er en lokal landmand, der leverer mælken, og det understøtter "jord-til-bord"-konceptet i den 128 år gamle mejeribygning, hvor osten laves. Det taler ind i en samlet fortælling om, at forbrugeren ved, hvor produktet kommer fra.

"Men filosofien om, at vi alle sammen skal leve af produktet, det kan man godt bruge i resten af landet," siger Hans Smith Andersen.

Han håber også, at der kan nås en vis konsensus om en fastpris model, hvor de store udsving på mælkeprisen i 2017 og 2018 kan undgås. Ligeledes håber han, at man kan eliminere de situationer, hvor landmænd arbejder og arbejder, men ikke opnår andet, end lige akkurat at kunne køre rundt. Der skal være en balance mellem produktionsleddene.

"Jeg synes, det er synd for dansk landbrug og for de landbrug, der havde set et lys for enden af tunnelen. Landmændene havde nok ikke regnet med, at det var et modkørende godstog pakket med ost," siger han.

Kvalitetsost skal koste noget

Som mange andre mindre producenter af specialvarer har Hans Smith Andersen en vis irritation og forundring over danskernes forbrugsmønstre. Han ser, at det billigste i størst mulige mængder vinder i hverdagen, hvor folk hellere vil have villaer og fine cykler, som han udtrykker det.

Men de håndlavede produkter i butikken i Ingstrup er ikke frygteligt meget dyrere, end metervarerne i supermarkedet, fremfører han.

"Dem, der sælger vores ost i detailhandlen, tjener typisk mere per kilo ost, end vi gør. Men fordi vi kan sælge det i vores egen butik, kan vi gøre det billigere," siger Hans Smith Andersen.

Prisen for et 250 gram bæger med smør smør 28 kr., mens 500 gram koster 40 kr. I skrivende stund koster 250 gram Lurpak til sammenligning knap 26 kr. i Coops onlinebutik.

For flagskibsosten Bunkerost, lagret i en bunker fra anden verdenskrig på stranden i Løkken, ligger kiloprisen inkl. moms på godt 80 kr. Det er godt samme pris, som Coop tager for et halvt kilo Riberhus på tilbud, lyder argumentet videre fra mejerichefen.

"Hvis man giver 5 kr. mere kiloet, så er vi glade. Det er 2,5 kr. per halvkilo, og det er nok til, at det bliver en succes for os. Så meget dyrere er det heller ikke, at have håndværkere til at stå og lave osten," siger Hans Smith Andersen.

Problemet har på det seneste dog været, at der ifølge Hans Smith Andersen er blevet produceret for meget af konkurrentens Riberhus.

"Med et højt prisskilt siger man til forbrugeren, at kvalitetsost skal koste noget. Men banker man Riberhus ud på markedet med to kilo til 98 kr. og så 80 kr. før moms, er vi nede omkring produktionsprisen for små håndværksfabrikanter. Så er det svært at konkurrere, og du kan altid finde et supermarked, hvor Riberhus bliver solgt til halv pris," siger han.

Tager kampen op mod udlandet

Oppe nordpå er Ingstrup Mejeri dog begyndt at begive sig en på et nyt marked. For et stigende antal danskere vil gerne betale for luksusvarer, og i ostens verden er det typisk oste til vin om aftenen fra Frankrig, Italien og Spanien.

Med historien om, at rigtige mejerister passer osten, at osten produceres i mejeriet fra 1890, og at det hele beror sig på "traditioner, traditioner og traditioner," som Hans Smith Andersen udtrykker det skal der sælges mere ost i fremtiden.

"I Sydeuropa er de verdensmestre til at fortælle historierne bag og fremavle specielle oste," siger han.

"De har egnsbestemt mad og særlige retter, men det har vi ikke i Danmark. Du kan købe det samme i København, som her."

Han anerkender dog, at det er et skifte, hvor Ingstrup Mejeri er en af dem, der kan skubbe på. Med tiden vil der igen kunne opstå forskellighed i mejeriernes produktion.

Ligger heldigt

Mens der er et langt og sejt træk fremadrettet for Danmarks små mejerister med at vænne danskerne til dyrere kvalitetsoste, kommer man i Ingstrup dog ud af 2017 med skindet på næsen. Her skal mejeriets fysiske placering mellem sommerhusområderne Løkken og Blokhus også have en tak med på vejen.

"Vi har et vældigt salg lokalt i vores butik," forklarer Hans Smith Andersen.

Folk på ferie og af andre grunde i lokalområdet kan nemlig være mere positivt stemte overfor at bruge lidt ekstra på en dyrere ost.

"Vi er kendt på vores butik i det nordlige distrikt, og folk kommer forbi, når de skal i Faarup Sommerland. Der er jo heller ikke andet at se i Ingstrup, så folk kører flere kilometer for at købe ost, og vi har kø ud på gaden. Det synes kunderne er sjovt, og det vil de gerne," siger Hans Smith Andersen.

Rusland lukker for mejeriimport fra Hviderusland

EU giver dansk ost vigtigt stempel

Håndværksmejeri tjener penge på enkeltmark-oste