Opkøb koster 82 stillinger i proteinproducent

Den sønderjyske proteinproducent Essentias opkøb af kollegaen Scanflavour betyder, at 50 pct. af stillingerne i virksomheden nedlægges efter overtagelsen.
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix

Essentia Protein Solutions, der ejes af den amerikanske koncern The Lauridsen Group med dansk hovedsæde i Gråsten, har overtaget den danske proteinproducent Scanflavour A/S per 1. juni, og sammenlægningen betyder, at 82 stillinger skal nedlægges i Møldrup, hvor Scanflavours produktion har hjemme.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

"Nej, den nærmeste fremtid er ikke så lys for medarbejderne i Møldrup, hvor vi nedlægger produktionen i den nye fabrik, som i øjeblikket genererer et stort negativt cashflow," siger adm. direktør i Essentia, Asger S. Jacobsen, til Viborg Stifts Folkeblad.

Direktøren oplyser, uden at sætte et konkret tal på, at flere af medarbejderne til gengæld vil blive tilbudt job i Essentias fabrik i Hobro, fremgår det.

De to selskaber arbejder hver især i markedet for produktion af animalske proteiningredienser, og opkøbet giver sønderjyderne bedre tilgang til en række internationale og hurtigtvoksende markeder.

Scanflavour har frem til nu haft ingrediensproducenten Palsgaard A/S som majoritetsaktionær.

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

Håb om flere ingredienser og mere oksekød til Japan

DTU vil booste diskret kæmpesucces

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også