FødevareWatch

Joe & The Juice løfter omsætningen med 43 pct

Underskuddet voksede i 2017 for den kapitalfondsejede juicekæde, der særligt blev ramt af gældsafskrivninger og valutaudsving i Storbritannien og USA. I 2018 fortsætter kædens hastige ekspansion, der skal sikre en økonomisk milepæl.

Foto: Joachim Ladefoged/Jyllands-Posten/Arkiv

Cafékæden Joe & The Juice er i gang med sin internationale ekspansion, og formeringen af butikker giver genlyd i de økonomiske nøgletal. I 2017 voksede toplinjen med 43,4 pct. og endte på 790,7 mio. kr., mens bundlinjen omvendt dykkede til et underskud på minus 27,3 mio. kr. mod minus 15,1 mio. kr. i 2016.

Det skriver Berlingske Business.

Året bød på 52 nyåbninger af Joe & The Juice-butikker i lande som Schweiz, Holland og Hongkong, mens der også blevet skruet op for fremtoningen i USA. Berlingske skriver, at bundlinjen i 2017 blev påvirket af store gældsafskrivninger og valutaudsving for samlet 63 mio. i de to nøglemarkeder USA og Storbritannien.

Joe & The Juice blev skabt af Kaspar Basse i 2002, og selskabet er i dag primært ejet af kapitalfondene Valedo og General Atlantic.

I 2018 forventer kæden at runde 1 mia. kr. på toplinjen, fortalte driftsdirektør Sebastian Vestergaard til Børsen i januar.

"Vi har infrastrukturen til at kunne gøre det. Vores koncept er skarpt og stærkt, og det har en berettigelse, men jeg tror også, at det er, fordi vi har et internt gåpåmod. Vi har en internt rekrutteret ledelsesgruppe, som kender virksomheden ud og ind, som virkelig forstår alle positioner, og hvordan vi gør," sagde han.

Kendt kæde vil åbne 60 nye juicebarer og nå milliarden i 2018

28-årig tjente 45 mio kr på Joe & The Juice

Joe & The Juice varsler stor offensiv i USA

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier