Voksende bagerkæde satser på togpendlere

Torsdag åbner Bagerkompagniet sin syvende bagerbutik på Sjælland. Denne gang ved togstationen i Slagelse, hvor det er håbet, at man kan indfange de mange sjællandske pendlere.
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv

Ifølge folkene bag Bagerkompagniet er Slagelse Station en togstation, der hver dag benyttes af 10.000 mennesker, og det er blandt disse mange mennesker, at kompagniets nye butik skal finde sit levegrundlag.

Blandt andet skal der sælges frisk morgenbrød fra kl. 6, og kunderne, der i vid udstrækning vil være pendlere, som enten skal mod vest til Korsør eller mod øst i retning af København, kan også finde både is, konditorkager og kaffe i den 1100 kvadratmeter store butik, fremgår det af Bagerkompagniets Facebook-side. I den anden ende af arbejdsdagen vil bageren sælge varme aftensmadsretter til pendlerne, der kommer retur til Slagelse Station om eftermiddagen.

Ifølge SN.dk er den syvende af Bagerkompagniets butikker, som altså åbner torsdag, den største i den voksende kæde, der ledes an af direktør Carsten Forsberg.

"Der er plads til alle bagere i byen. Også selv om vi åbner her på stationen. Vi tror på, at kunderne gerne vil købe hos de "rigtige" og ikke ude i de butikker med udelukkende bake off-produkter," siger han til avisen.

Nordjysk konditor rydder ud i bagværk og hæver bundlinjen markant

Kædedirektør bag 57 bagere vil tage brødsalget tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også