Coop-mand snupper formandsposten i nystiftet tænketank

Den nye tænketank Demokratisk Erhverv skal fremme demokratisk ejede virksom­heder. Til at stå i spidsen for det foretagende er valget faldet på Coops foreningsdirektør.
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

Foreningsdirektør i Coop, Mike Dranov, er ny formand for Tænketanken Demokratisk Erhverv, der blev etableret onsdag. Det står klart efter tænketankens stiftende generalforsamling.

Arla og Coop medstiftere af ny tænketank

Det oplyser tænketanken i en pressemeddelelse.

"Tænketankens første opgave bliver at få dannet et stærkt sekretariat og lave en grundlæggende kortlægning af sektorens størrelse og bidrag til Danmarks økonomi. I andre lande har man årlige opgørelser af demokratiske virksomheders bidrag og størrelse. I Danmark ved vi kun, at disse selskaber har været en vigtig del af historien, og at de efter vores bedste bud er enormt vigtige for Danmark. Den formodning skal vi nu have evidens bag," siger Mike Dranov i meddelelsen.

Med i tænketanken er foruden Coop andelsselskaber som Arla, Thise Mejeri og Thorupstrand Kystfiskerlaug samt en række store og små medlems- og medarbejderejede selskaber og organisationer uden for fødevarebranchen.

Tænketanken har til formål at foretage analyser og samle viden om de demokratiske virksomheders samfundsbidrag, udvikling og samarbejdsmuligheder, facilitere netværk for demokratiske erhvervsledere, og den skal styrke samfundsdebatten på området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også