Mælkeproducenter kritiserer Arlas spareplan

Andelskoncernens spareplan på 3 mia. kr. om året er for lidt, og det kommer for sent. Sådan lyder kritikken fra mælkeproducenternes formand.

Arlas planer om at reducere sine årlige omkostninger med 3 mia. kr. kommer for sent, og sparekravet er ikke tilstrækkeligt.

Det mener Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Det skriver Finans.

"Hvis Arlas spareplan udvikler sig som ventet, får vi omkring 8 øre mere pr. liter mælk om et år. Vi har brug for 30 øre mere for at komme på omgangshøjde med konkurrenterne," siger Kjartan Poulsen til mediet.

Arla er som andelskoncern ejet af mælkeproducenterne, og derfor er mælkeafregningen til ejerne det mest præcise udtryk for selskabets konkurrenceevne. Ifølge Finans er Arla den seneste tid drønet markant tilbage målt på mælkeafregningen i forhold til andre af de største europæiske mejeriselskaber.

Arlas topchef Peder Tuborgh understreger over for Finans, at presset på selskabets konkurrenceevne kommer fra store kursfald på pund og ubalancer på smørmarkederne.

Arla-topchef: "Vi er faldet ned i midterfeltet. Det er ikke et sted, vi ønsker at være"

Arla skal spare 3 mia i historisk spareplan

Arla trækker sig ud af Alperne og afvikler sydtysk milliardforretning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også