Asiatisk fødevaregigant vil sælge rejer fra Brasilien

Det thailandske konglomerat Charoen Pokphand Foods udvider sin plads på rejemarkedet og køber stor andel i en af Brasiliens førende rejeproducenter for over 100 mio. kr.
Foto: ritzau/Ole Steen/
Foto: ritzau/Ole Steen/

Thailands største kød- og fødevareproducent Charoen Pokphand Foods er sejlet en tur langs verdens breddegrader og kastet anker i Brasilien. Koncernen vil nemlig ind på rejemarkedet og har sat sig på 40 pct. af aktierne i den brasilianske rejeproducent Camanor.

Det skriver nichemediet Seafood Source.

Handlen blev annonceret onsdag, og Charoen Pokphand Foods skulle af med 17,5 mio. dollars, svarende til 105 mio. kr., for andelen i rejeproducenten. Den samlede handel forventes afsluttet i midten af maj.

Beslutningen om købet blev ifølge mediet truffet på baggrund af en plan om, at udvide konglomeratets forretning på markeder i høj vækst.

"Det er [en] synergi-investering, som vil styrke Charoen Pokphand Foods' konkurrenceevne i rejebranchen på områder som foderproduktion, genetikforbedring og rejeforarbejdning ved at anvende Camanors erfaring med produktionen af rejer i kombination med Charoen Pokphand Foods' ekspertise inden for rejer genetik," udtaler Bestyrelsesformand i Charoen Pokphand Foods, Adirek Sripratak, i en pressemeddelelse, ifølge Seafood Source.

Charoen Pokphand Food distribuerer fjerkræ, kød og fiskeprodukter i hele Asien, Europa og USA.

Thailands rigeste mand køber amerikansk selskab

Thailandsk storaktør bruger milliarder på russisk fjerkræforretning

Nordjysk seafoodkæmpe gik tilbage i nyt rekordår

Danmarks import af grønlandske fisk rundede 3 mia kr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også