Kendt restaurantkæde i millionfremgang

Restaurantkæden Bones fik i slutningen af 2016 nye ejere. De kan glæde sig over, at salget af spareribs, salater og softice medvirkede til en millionfremgang i 2017.
Foto: CHRISTIAN KLINDT SØLBECK/POLFOTO/ARKIV
Foto: CHRISTIAN KLINDT SØLBECK/POLFOTO/ARKIV

I november 2016 fik den jyske restaurantkæde Bones ny ejerkreds. Nu kan de glæde sig over, at det første fulde regnskabsår har budt på en pæn fremgang på bundlinjen. Det viser et nyt årsregnskab.

I 2017 tjente restaurantkæden 8,8 mio. kr. efter skat mod mod 5,2 mio. kr. året forinden, hvilket gør det til det bedste resultat i fire år.

Ledelsen stempler i sin beretning resultat som 'tilfredsstillende' og forventer samtidig, at 2018 bliver endnu bedre.

Den amerikansk-inspirerede kæde har hovedsæde i Herning. Kæden havde ifølge regnskabet 18 restauranter i Danmark ved årets afslutning, men ifølge selskabets hjemmeside er der 23 Bone's restauranter i Danmark.

Bones blev grundlagt i Herning i 1990 af John Henriksen, Tom Sørensen og Kristian Kaasgaard. 26 år efter at den første Bones-restaurant åbnede herhjemme, solgte de tre stiftere John Henriksen, Tom Sørensen og Kristian Kaasgaard i november 2016 deres andele af virksomheden.

Siden da har kæden været ejet af selskabets adm. direktør Jan Vinther Laursen og de to investorer, Morten Strømsted, der ejer MST Finance, og Peter Korsholm, der står i spidsen for DSV Miljø-koncernen.

Restaurantkæden Bone's serverer fremgang til nye ejere

Ejere overvejer salg af succeskæden Flammen

Restaurantkæden Bone's er blevet solgt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også