L&F roser universitetsudvalgets anbefalinger

Mange af de studerende inden for fødevareområdet er fra udlandet. Mange forlader dog Danmark efter endt uddannelse, og det skal der laves om på, mener Landbrug & Fødevarer.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv

Universitetsudvalget, der er nedsat af regeringen, har på et pressemøde mandag formiddag præsenteret sine 10 anbefalinger til, hvordan fremtidens universitetsuddannelser kan styrkes, og ifølge lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer er der flere gode forslag for fødevareerhvervet.

"Danmark skal have verdens bedste fødevareuddannelser, og det kræver, at kvalitet er et bærende element på de rigtige uddannelser af central betydning for sektoren," siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

På flere danske universitetsuddannelser på kandidatniveau, på f.eks. fødevareområdet, er op mod halvdelen af de studerende udenlandske. Men mange forlader Danmark efter endt uddannelse enten frivilligt eller ufrivilligt, og Danmark drager derfor ikke nytte af deres kompetencer, mener Landbrug & Fødevarer.

"Vi skal turde satse på talenterne, så de bliver her i landet eller i en af de internationalt orienterede danske fødevarevirksomheder efter endt uddannelse," siger Karen Hækkerup.

Hun pointerer, at fødevareerhvervet selv ønsker at tage et medansvar for at skabe et endnu tættere samarbejde mellem universiteterne og erhvervet. Det kunne foregå ved, at erhvervslivet i højere grad bliver en integreret del af uddannelsesforløbet. F.eks. ved gæsteforelæsninger, mentorordninger og virksomhedsbesøg.

Læs anbefalingerne her.

Københavns Universitet får fødevareuddannelse fra Aalborg

Ny uddannelse skal sikre fortsat højt kvalitetsniveau inden for fødevarer

Avis: Regeringen mørklægger kritik af udflytninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også