Just Eat-aktien faldt fra åbningen op mod 15 pct. på børsen i London, men dykkede omkring 11.15-tiden 10 pct.
Just Eat venter i 2018 et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 165-185 mio. pund, hvilket er en skuffelse for analytikerne, som havde ventet et overskud på 227 mio. pund inden tirsdagens 2017-regnskab.
Just-Eats nye topchef, Peter Plumb, siger i en kommentar, at han vil øge investeringerne i leveringsservice i Storbritannien, Australien og New Zealand samt yderligere satse på vækst i Italien, Spanien og Mexico.
I 2017 nåede fastfoodportalen en stigning i omsætningen på 45 pct. til 546 mio. pund, mens EBITDA-overskuddet steg 42 pct. til 164 mio. pund. 21,5 mio. kunder bestilte samlet set 172 mio. måltider på tværs af verden.
Just Eat så dagens lys i år 2001 med danskeren Jesper Buch som en af iværksætterne. Han solgte sine sidste aktier i 2011.
Kunder boykotter Just Eat efter nye servicegebyr
Just Eat spandt guld på årets første dag
Just Eat træder ind i fornemt selskab