Svensk Nemlig-pendant køber frugtselskab

Mathem, der har den danske rigmand Anders Holch Povlsen i ejerkredsen, har erhvervet et selskab med trecifret millionomsætning og styrker sin tilstedeværelse i B2B-kategorien.
Svenske Mathem.se kan sammenlignes med onlinebutikken Nemlig.com i Danmark. Begge steder er Anders Holch Povlsen og Bestseller aktionærer. | Foto: CARSTEN BUNDGAARD
Svenske Mathem.se kan sammenlignes med onlinebutikken Nemlig.com i Danmark. Begge steder er Anders Holch Povlsen og Bestseller aktionærer. | Foto: CARSTEN BUNDGAARD

Svenske Mathem, der sælger fødevarer online, køber 100 pct. af selskabet Fruktbudet, som leverer frugtkurve til virksomheder.

Det skriver det svenske medie Breakit.

"Fruktbudets virksomhed kommer til at fortsætte som vanligt. Ledelsen og alt personale bliver. Fordelen for os er, at deres sælgere nu også kan sælge Mathems produkter til virksomheder," siger Mathems adm. direktør, Tomas Kull.

Fruktbudet leverer 18.000 frugtkurve hver uge og leverer også mælke- og morgenkurve til sine kunder. Sidste år omsatte selskabet for 175 mio. svenske kr., svarende til 128 mio. kr. Fremover vil Fruktbudet fortsat blive drevet separat fra Mathem.

Prisen for opkøbet er ikke offentliggjort, men Fruktbudets ejere for bl.a. aktier i Mathem, ligesom en ny emission skal være med til at finansiere opkøbet.

Mathem havde en omsætning på 976 mio. kr. i 2016 med et negativt resultat på 119 mio. kr.

Anders Holch Povlsen i ejerkredsen

I december 2017 kom det frem, at Mathem, der er den største dagligvarebutik på nettet i Sverige, havde fået ny medejer. Det var den store Clas Ohlson-koncern, som omsætter for omkring 6 mia. kr. inden for salg af forbrugerteknik og isenkram, der gennem et strategisk samarbejde, sikrede sig et antal nye aktier og dermed 10 pct. af ejerskabet af Mathem.se for har en pris på 174 mio. kr.

I 2015 købte den danske rigmang Anders Holch Povlsen, der også er majoritetsejer af Nemlig.com, sig ind i Mathem, da han angiveligt lagde 165 mio. kr. i virksomheden.

Isenkramskæmpe køber sig ind i svensk Nemlig-pendant

Svensk Nemlig-pendant rejser 125 nye millioner

Nemlig-investor smider 165 mio i svensk nethandel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også