Nemlig-investor smider 165 mio i svensk nethandel

Modemilliardæren Anders Holch Povlsen, der ejer en stor del af Nemlig.com, har ifølge Børsen smidt 165 mio. kr. i svensk internetpendant.
Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv
Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv

Ifølge Børsen har Bestseller-milliardær og storinvestor i Nemlig.com-koncernen, Anders Holch Povlsen investeret omkring 165 mio. kr. i det svenske online-supermarked Mathem.se.

Dermed bliver han ifølge avisen storaktionær med en ejerandel på omkring 20 pct. og selskabets næststørste investor efter kapitalfonden Verdane Capital, der ejer 40 pct. af netbutikken, der anslås at have en værdi af samlet én mia. kr.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

”Det er svært at finde en mere eftertragtet europæisk investor, når man taler e-handel. Anders Holch Povlsen har en enorm viden, og derfor er vi selvklart meget glade for, at han ser så stort et potentiale i vores forretning, at han er klar til at investere så tungt,” udtaler Tomas Kull, adm. direktør og stifter i Mathem.se, ifølge Børsen i en pressemeddelelse.

Den svenske Nemlig.com-pendant blev etableret i 2006 og ligesom Nemlig.com er det i Danmark er Mathem.se Sveriges største net-supermarked. Sidste år omsatte virksomheden for omkring 370 mio. kr.

Anders Holch Povlsen er i dag bestyrelsesformand i Nemlig.com, hvor han ejer 49 pct. af aktierne.

Mælk og korn koster millioner for stenrig modefamilie

Modemilliardær bliver ny formand hos Nemlig.com

De 5 Gaarde klar med stort mejerisats

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også