Meyer sænker New York-priser og tilpasser sig byens drikkepenge-tradition

Claus Meyer dropper sin politik om at sige nej til drikkepenge på restauranterne i New York.
Foto: Arkivfoto: Casper Dalhoff
Foto: Arkivfoto: Casper Dalhoff

Efter at have haft en politik om ikke at tage mod drikkepenge på restauranter i New York, for til gengæld at have højere priser og mininumslønninger har Claus Meyer tilsluttet sig den model, der gennem mange årtier har hersket i den amerikanske restaurationskultur.

Det skriver The New Yorker ifølge Berlingske.

Fremover kan kunderne på blandt andet restaurant Agern igen lægge 15-20 pct. af regningen og være sikre på, at pengene tilfalder tjenerne, der så ikke har ret høj grundløn.

I en mail til The New Yorker skriver Claus Meyer ifølge Berlingske, at drikkepenge-politikken har "fremmedgjort" visse gæster, og det har ultimativt haft negativ betydning for den samlede forretning.

Gennem en række år har det fra mange fronter været forsøgt at gøre op med den lavtlønskultur, der i meget høj grad gennemsyrer udespisningskulturen i USA. Mange restauranter i især New York har forsøgt sig med at hæve priserne, for til gengæld at lade de bespisende vide, at der fra restauratørens side er sørget for, at de ansatte kan hæve en ordentlig hyre og nogle fordele som blandt andet sundhedsforsikring og betalt barselsorlov.

Claus Meyer: "Drømmen er at åbne flere af de her restauranter"

Mary indvier Meyers nyeste projekt i New York

Claus Meyer led milliontab efter at have scoret kæmpegevinst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også