Nestlé har fundet ny kaptajn i USA

Verdens største fødevarekoncern Nestlé har fundet en ny ankermand til den amerikanske division.
Foto: PR/Nestlé
Foto: PR/Nestlé

Steve Presley bliver ny adm. direktør i Nestlés amerikanske division, og han er en velkendt skikkelse i koncernen, hvor han har arbejdet i mere en tyve år. Siden 2013 har han været finansdirektør for Nestlé USA, og nu avancerer han altså med virkning fra 1. april til stillingen som adm. direktør.

Det oplyser Nestlés amerikanske selskab på sin hjemmeside.

"Steves stærke kombination af dyb kommerciel og finansiel ekspertise giver kontinuitet og gør ham ideel til at lede Nestlé USA i det omskiftelige forbrugermarked. Hans erfaring vil vise sig uvurderlig i forhold til fortsat at forfølge nye interne og eksterne modeller for at øge innovationshastigheden," siger Laurent Freixe, adm. direktør for Nestlé Zone Americas.

Steve Presley afløser Paul Grimwood, der har siddet på posten siden 2012. Han overgår til rollen som bestyrelsesformand frem til maj 2019.

Nestlé præsenterede regnskab for 2017 tidligere på måneden. Her kom det frem, at væksten i selskabet sneglede sig frem i det laveste tempo i to årtier. Det skyldes bl.a. en svag efterspørgsel i netop USA.

Svag efterspørgsel i USA holder Nestlé nede

Bevidste forbrugere straffer fødevaregiganter

Nestlé rammer uden for skiven efter svag afslutning på 2017

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også