Arla lukker stort aarhusiansk mejeri

Arla nedlægger Brabrand Mejeri og flytter i stedet produktionen af en lang række yoghurt-produkter til andre mejerier. 160 medarbejdere bliver påvirket.
Foto: PR
Foto: PR

Efterspørgslen på en lang række produkter, der i dag produceres på Arlas mejeri i Brabrand er stigende. Men da det ikke længere er muligt for mejerikoncernen at udvide i den aarhusianske forstad, har koncernens bestyrelse valgt at lukke mejeri i Brabrand. Lukningen føres ud i livet om halvandet år

Af en meddelelse fra Arla fremgår det, at 160 medarbejdere vil blive berørt af mejerilukningen, der er den største i Danmark i mange år.

Produktionen af en lang række yoghurt-produkter flytter mejerikoncernen nu i stedet til andre mejerier i Danmark, Holland og Tyskland.

"De europæiske forbrugere købere flere og flere yoghurt-produkter, og vi er nødt til at kigge på, hvordan vi kan sikre den fremtidige kapacitet og yoghurt-produkter af høj kvalitet på tværs af de europæiske lande. Da vi ikke har mulighed for at udvide produktionen på Brabrand Mejeri på grund af beliggenhed og omkostninger i produktionsudstyr, flytter vi derfor produktionen ud i nogle kompetencecentre på mejerier fortrinsvis i Danmark, Tyskland og Holland," udtaler Jakob Bernhard Knudsen, landedirektør for Arla Danmark. 

Lukningen af mejeriet forventes først at ske i midten af 2019, men Arla har valgt at orientere mejeriets 160 medarbejdere allerede nu. Personalet blev ifølge Arla orienteret om beslutningen tidligere i dag. 

"Det er vigtigt for os, at vi hjælper de ansatte på Brabrand Mejeri videre på en god måde enten igennem arbejde på andre af Arlas mejerier eller uden for Arla. Og så er jeg glad for, at vi kan fastholde og udvikle flere arbejdspladser på de danske mejerier, der skal overtage produktionen fra Brabrand Mejeri, udtaler Jakob Bernhard Knudsen videre.

Arla ramt af nedbrud: Tomme kølediske i danske supermarkeder

Arla ser brexit-toldmur koste milliarder

Britisk stormejeri investerer tungt i desserter

Arla-partner bruger halv milliard på pasteuriseret mælk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også