Til maj træder EU's nye regler om databeskyttelse i kraft, som bl.a. skal beskytte ansatte og kunders data. De nye regler betyder, at bøderne for ikke at overholde reglerne vokser markant og i stedet for at skulle betale op til 25.000 kr. for ikke at have styr på, hvordan virksomheden behandler personfølsomme oplysninger, kan maksimalbøden i fremtiden på 4 pct. af den globale omsætning og 150 mio. kr.
Det skriver Jyllands-Posten.
Ifølge avisen er omkring halvdelen af de danske virksomheder ikke er klar til de nye regler. Det viser en Wilke-undersøgelse blandt 123 virksomheder.
Tebutikken A.C. Perch’s Thehandel, som i stor stil også sælger te på nettet og henter omkring 40 pct. af omsætningen på nettet, har fået foretaget en analyse af sin behandling af persondata, og ifølge direktøren skal der enkelte steder strammes op, hvis man skal overholde de nye EU-regler, som træder i kraft 25. maj.
"Vi er i den lette genre i forhold til den kommende forordning, og vi har næsten ikke nogen personfølsomme oplysninger. Men det har været en stor proces at komme igennem. Vi synes, det har været en stor mundfuld," siger Christian Hincheldey, direktør og medejer af A.C. Perch’s Thehandel, til Jyllands-Posten.
Kunsten at sige nej driver A.C. Perch frem
Regeringsudvalg vil stoppe finte med isguf
A.C. Perch: Potentielt farvel til afgift giver billigere te til kunderne