Politi ransager fransk mejeri efter salmonellasag

Som følge af den store franske mælkeskandale, som indtil videre har betydet, at 37 børn er blevet smittet med salmonella, foretog fransk politi i sidste uge ransagninger på flere af mejerikoncernen Lactalis' franske mejerier.

Dønningerne er fortsat store i den franske mælkeskandale, som i sidste uge rullede ind ad døren hos mejerikoncernen Lactalis.

I forrige uge startede sagen med, at franske detailkæder havde solgt mælk, som kunne være inficeret med salmonella, og siden har det så vist sig, at 37 børn er blevet smittet, og at inficeret mælkepulver kan være sendt ud i 83 forskellige Lactalis-markeder. Det har ført til at Lactalis har tilbagekaldt 12 millioner kasser og dåser med mælkepulver.

Onsdag gik fransk politi iifølge Reuters så aktivt ind i sagen, da de foretog flere ransagninger på Lactalis' mejerier i Frankrig.

Lactalis' øverste direktør Emmanuel Besnier sagde i sidste weekend til avisen Le Journal du Dimanche, at alle de berørte familier vil blive kompenseret, uden dog at uddybe, hvad den videre plan i den forbindelse skal være.

Lactalis klar med kompensation i stor salmonellasag

Modermælkserstatning i 83 lande kan være salmonellaramt

Franske familier sagsøger mejerigigant

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også