Tarteletselskab skrotter misvisende navn

Den vestjyske virksomhed Humlum har investeret mellem 40 og 50 mio. kr. i en udvidelse. Samtidig dropper selskabet sit efternavn.
Foto: Marcus Gonzales Andreassen/Ritzau Scanpix
Foto: Marcus Gonzales Andreassen/Ritzau Scanpix

Danmarks største tarteletselskab har længe haft et lidt misvisende navn, og det bliver nu ændret.

Hidtil har virksomheden heddet Humlum Brød, men nu hedder virksomheden blot Humlum A/S, hvilket er mere rammende, fordi selskabet ikke producerer brød.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Humlum, der har hjemme i Hjerm, mellem Holstebro og Struer, har desuden investeret et sted mellem 40 og 50 mio. kr. i en udvidelse, som stort set fordobler produktionsarealet, medfører nyt lager til både råvarer og de færdige produkter på helt nye produktionslinjer.

For to år siden begyndte virksomheden at producere tærtedej til grossister og restauranter, og produktionen udvides nu også med køledejsprodukter på rulle til detailforretninger, så det for eksempel bliver nemt for forbrugerne at bage pizzaer og pølsehorn

"Vi skulle finde et helt nyt forretningsområde, hvis vi ville udvide og udvikle os," siger Stefan Harregaard til mediet.

Givesco-familie i ejerkredsen

Historien om Humlum Brød begyndte i 1980, da Henning og Karen Harregaard overtog et almindeligt håndværksbageri i Humlum i Nordvestjylland. Otte år senere begyndte ægteparret at lave tarteletter ved siden af brødproduktion, og i årene der kom blev pladsen i Humlum for trang. Derfor etablerede de tarteletfabrikken i Hjerm 15 kilometer syd for Humlum.

I 1997 blev bageriet solgt, og fokus var i stedet på at udvide tarteletforretningen. I 2009 solgte familien halvdelen af virksomheden fra til virksomheden af Kakes A/S, der ejes af Kenneth, Allan og Klaus Skov Eskilden, der alle tre er sønner af Erling Eskildsen, ejeren af en den store danske kagekoncern Givesco.

De resterende 50 pct. af virksomheden er delt mellem stifteren Henning Harregaard og hans søn, den nuværende direktør, Stefan Harregaard.

Tarteletselskab går tilbage med én million

Humlum Brød tjener mindre på tarteletterne

Tarteletproducent vil være en del af "hurtig-mad-markedet"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også