FødevareWatch

Dansk bagerkæde åbner i Kina

Den tidligere formand for Guldbageren, Uffe Gertz, har netop åbnet sit første bageri i Beijing. Mange flere er på vej.

Foto: Gertz Danish Bakery.

I slutningen af 2016 kunne Uffe Gertz og Frank Nielsen, der står bag Gertz Danish Bakery, fortælle, at de var på vej med et bageri i Kina.

Nu er den første butik åbnet som en kombination af en café og butik, der ligger i Beijings mest hippe forretningskvarter, Sanlitun.

Det skriver Børsen.

De to bagermestre har indgået et joint venture sammen med Beijing Maidaren Food & Beverage Management, der allerede har åbnet 35 brødbutikker i Beijing under navnet Withwheat og sidste år omsatte for 200 mio. kr. Sammen har de ambitioner om mange flere danske Gertz Danish Bakery-butikker i Kina.

"Vi laver jo ikke alt dette her for kun at åbne én butik, og det gør vores investor bestemt heller ikke. Det her skal blive til en kæde af Danish Bakery-caféer med brødudsalg. For selvom vi er mindretalsaktionærer i dette joint venture, har vi investeret så meget tid og energi i projektet, at det gerne skulle kaste en masse mere af sig," fastslår bageren fra Nyborg.

Tidligere Guldbager-formand klar til kinesisk eventyr

Klaus Riskær vil sælge brød i Argentina

Lagkagehusets 'rye bread' og 'copenhagener' flyvende fra start i London

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier