Olivenoliens konge tror på bedring efter prisfald

Øget produktion i Italien og Grækenland kan sænke de historisk høje priser på olivenolie, skriver Bloomberg.
Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto
Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto
AF RITZAU

Efter flere år med høje priser på olivenolie kan prisen nu være på vej nedad. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

De høje priser har sendt forbrugerne mod andre olier - med solsikkeolie som den store vinder - men stigende produktion kan lokke dem tilbage til den klassiske olivenolie.

Ifølge EU-Kommissionens tal er prisen på ekstra jomfruolivenolie fra Spanien steget med 18 procent siden sidste år, mens prisen på samme produkt fra Italien og Grækenland steget med 42 og 29 pct.

For Spansk olivenolie betyder det, at prisen har ramt 27,8 kr. kiloet i slutningen af september.

Men produktionen vil stige solidt til 1,9 millioner ton i 2017/2018 viser nye estimater fra EU. Det svarer til over to milliarder liter eller 832 badebassiner efter olympiske mål fyldt med olivenolie.

Især både Italien og Grækenland ser ud til at øge produktionen betydeligt.

"Det vil presse prisen ned, og give markedet et kunstigt åndedræt," siger adm. direktør for verdens største producent af olivenolie, Deoleo, Pierluigi Tosato, til Bloomberg.

I takt med, at prisen er steget, er forbruget nemlig faldt. Ifølge EU's tal blev der forbrugt 1.462.000 ton olivenolie i EU i 2015/2016, 206.000 ton mindre end året før.

"Mange forbrugere i modne markeder som Spanien og Italien er begyndt at købe billigere olie. Når de først er skiftet, så kommer de ikke tilbage med de nuværende priser," siger Pierluigi Tosato til erhvervsmediet.

Bloomberg refererer til tal fra Rabobank, der viser, at forbruget af solsikkeolie i Spanien er steget med 140.000 ton og i Italien med 200.000 ton over de sidste fem år.

Samtidig er forbruget af olivenolie faldet med 90.000 og 160.000 ton.

Rabobank tror dog på, at udviklingen vil vende, hvis prisen på olivenolie falder.

"Olivenolie er de spanske, italienske og græske forbrugeres foretrukne olie. Hvis det bliver billigere, vil de købe det," skriver Rabobank ifølge Bloomberg.

EU-Kommissionen venter, at der vil blive produceret 1.896.000 ton olivenolie i EU, og at forbruget vil stige til 1.533.000 ton.

Fødevarestyrelsen begynder ny runde olivenoliekontrol 

Dansk Erhverv om olivensag: Har aldrig oplevet så rodet et sagsforløb

Fejloversættelse sætter spørgsmålstegn ved gyldighed af olivenolieprøver

Urtekram-ejer: Fødevarestyrelsen farer alt for hårdt frem i sag om olivenolie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også