Sydbank: Samlet set pil op for regnskabet fra Carlsberg

Der er flere positive elementer end negative og Carlsbergs strategi om fokus på værdi frem for mængder ser ud til at virke, vurderer analytiker fra Sydbank.
Foto: Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad
AF RTZAU FINANS

Regnskabet fra Carlsberg er samlet set til den positive side, selv om der er tale om en større end ventet nedgang i omsætningen.

Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

Ved første øjekast ser tallene negative ud, men han vurderer, at der er flere positive elementer end negative og at markedet får bekræftet at strategien om fokus på værdi frem for mængder virker.

"Samlet set må det være en pil op for kvartalsopdateringen, siger han og fremhæver, at bryggeriet leverede på de vigtigste elementer fra strategiplanen, Sail '22, og dertil kom en opjustering af forventningerne og en melding om at effektiviseringsprogrammet - Funding the Journey - kommer ind i de høje ende af det udmeldte interval om besparelser på 1,5 - 2,0 mia. kr."

Morten Imsgard konstaterer, at det er bryggeriets største region - Vesteuropa - der skuffer.

"Volumenfaldet i Vesteuropa er for stort, men vejrforklaring er reel nok. Samme melding kom fra konkurrenten Heineken," siger han.

På globalt plan kører det godt med fokuseringen på værdi frem for volumen eller som det hedder pris/miks eller premiumificering.

"Den positive pris/miks-effekt opvejer en del. Det er det væsentlige i historien om Carlsberg for øjeblikket og det kører," slår analytikeren fast.

Carlsbergs omsætning daler men nu hæves forventningerne

Hollændere købt op efter stort opkøb i amerikansk sodavandsmarked

Carlsberg taber til rivaler i russisk priskrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også