Danske Nespresso-sælgere får ny direktør

Premium Coffe, der står for salget af Nespresso til danske virksomheder, får ny direktør i form af 31-årige Asger Rothenborg.
Asger Rothenborg, Nespresso. | Foto: Nespresso.
Asger Rothenborg, Nespresso. | Foto: Nespresso.

Efter seks år på posten som direktør for Nespresso Business Solutions i Hellerup-virksomheden Premium Coffee, siger Søren Kristensen farvel.

Han erstattes af 31-årige Asger Rothenborg, der har været en del af Nespressos kommercielle afdeling inden for salg til virksomheder siden 2013.

Det oplyser Nespresso Business Solutions i en pressemeddelelse.

Den nye direktør får ansvaret for 25 personer og vil fordoble selskabets omsætning frem mod 2020, oplyser selskabet. Det fremgår imidlertid ikke, hvad selskabets nuværende omsætning er. Af regnskabsdatabasen BIQ fremgår det, at Premium Coffee i 2016 havde en omsætning på knap 58 mio. kr. og et nettoresultat på 5,5 mio. kr.

"Nespresso Business Solutions har i de seneste år oplevet en fantastisk positiv vækst, og som den øvrige ledelse ser jeg et fortsat stort vækstpotentiale for virksomheden på det danske marked," siger Asger Rothenborg i pressemeddelelsen.

Medejer forlader The Coffee Collective

Reklamefolk vil gøre op med dansk kaffesnobberi

Kaffe- og teafgifter for knap 300 mio. kr. kan afskaffes

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også