Bryggerier langer ud efter 'paradoksal' emballageafgift

Den danske ølbranche undrer sig over afgift på flasker og dåser, som de mener, at de i forvejen betaler pantsystemet et trecifret millionbeløb for at genanvende.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew

De danske bryggerier vender tomlen nedad til emballageafgiften, der årligt pålægger branchen en udgift på 239 mio. kr. oven i de 238 mio. kr., der betales til pantsystemet.

Det skriver Børsen.

"Det er paradoksalt, at vi skal betale afgifter på vores emballage, når andre emballager, som måske er endnu mere belastende for miljøet, er afgiftsfri. Især fordi vi nok er den branche, som indsamler og genbruger mest gennem pantsystemet," siger Lars Jensen, der er finanschef i bryggeriet Royal Unibrew, til Børsen.

Han bakkes op af adm. direktør i Bryggeriet Vestfyen, Poul Mark.

Der er imidlertid ikke opbakning til at fjerne afgiften hos hverken Venstre eller Socialdemokratiet, skriver avisen videre.

Advarsel til små bryggerier: Pas på med eksporten

Bryggeriforeningen arbejder på et dansk mærke for specialøl

Frugtøl flyder i de globale ølmarkeder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også