Unibrew kommer helskindet gennem første kvartal trods senere påske

Bryggeriet kommer ud med et tilfredsstillende resultat i første kvartal.
Jesper B. Jørgensen, direktør i Royal Unibrew. | Foto: Knauf PR
Jesper B. Jørgensen, direktør i Royal Unibrew. | Foto: Knauf PR
AF RITZAU FINANS

Royal Unibrew har klaret sig igennem første kvartal med et resultat, bryggeriet selv kalder tilfredsstillende. Det fremgår af regnskabet for første kvartal.

Royal Unibrew kom ud af første kvartal 2017 med en omsætning på 1354 mio. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 151 mio. kr.

Til sammenligning realiserede bryggeriet i samme periode sidste år en omsætning på 1350 mio. kr. og et EBIT-resultat på 138 mio. kr.

Fremgangen er opnået på trods af, at påsken, hvor forbrugerne køber flere øl, lå i april, mens den var placeret i marts sidste år og dermed medvirkede til sværere sammenligningstal.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

"Udviklingen i første kvartal var positiv og som forventet. Vi så en god stigning i salget til særligt danske forbrugere, og på tværs af selskabet fastholder vi vores kommercielle fokus på at styrke partnerskaberne med kunderne," siger Jesper B. Jørgensen, der er administrerende direktør for Royal Unibrew, i regnskabet.

På de nedre linjer leverede bryggeriet et resultat før skat på 143 mio. kr. i første kvartal 2017 samt et nettoresultat på 110 mio. kr. De tal skal sammenlignes med henholdsvis 127 mio. kr. og 99 mio. kr. i samme periode sidste år

Royal Unibrew fastholder forventningerne til 2017. Omsætningen ventes at lande på mellem 6250 og 6450 mio. kr. og driftsresultatet (EBITDA) på 1285-1385 mio. kr.

Driftsresultatet (EBIT) ventes at lande i intervallet 980-1080 mio. kr.

Sukkerfri drikke skal slukke Coca-Colas tørst efter indtægter

Royal Unibrew vinder på hjemmemarkedet

Salget af øko-øl er på hastig fremmarch i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også