Royal Unibrew vinder på hjemmemarkedet

Det store sjællandske bryggeri har haft god gænge i det danske salg i første kvartal.
Foto: PR/Royal Unibrew
Foto: PR/Royal Unibrew
AF RITZAU FINANS

Bryggeriet Royal Unibrew havde fremgang i driften og bundlinjen i første kvartal, og det er der ikke overraskende tilfredshed med på direktionsgangen.

Særligt det danske marked har bidraget positivt til udviklingen i kvartalet, lyder det.

"Udviklingen i første kvartal var positiv og som forventet. Vi så en god stigning i salget til særligt danske forbrugere, og på tværs af selskabet fastholder vi vores kommercielle fokus på at styrke partnerskaberne med kunderne," siger Jesper B. Jørgensen, der er administrerende direktør hos Royal Unibrew, i regnskabet.

Og fremgangen skal også komme ejerne af selskabet - aktionærerne - til gode, lyder det fra topchefen.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

"Grundet den positive udvikling i Royal Unibrew lancerede vi i marts 2017 vores største aktietilbagekøbsprogram nogensinde - på 560 mio. kr. - og på dagens generalforsamling vil der blive foreslået udbetaling af et udbytte på 440 mio. kr., svarende til 8,15 kr. per aktie," siger Jesper B. Jørgensen.

Royal Unibrew omsatte for 1354 mio. kr. i første kvartal mod 1350 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, mens driftsresultatet før renter og skat (EBIT) steg til 151 mio. kr. fra 138 mio. kr.

På bundlinjen hentede Royal Unibrew et nettooverskud på 110 mio. kr. mod et plus på 99 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Royal Unibrew fastholder forventningerne

Unibrew hæver kursmål efter regnskab

En finsk ølkampagne redder Royal Unibrews salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også