Coca-Cola vil beholde Life i Danmark

Den grønne stevia-sodavand Coca-Cola Life er blevet fjernet fra hylderne i Storbritannien og Australien, men i Danmark er der ingen planer om et farvel.

Coca-Cola har, som tidligere beskrevet på FødevareWatch, fjernet den grønne stevia-sodavand Coca-Cola Life fra det britiske marked.

Samme beslutning er taget i Australien, men i Danmark har Coca-Cola Life ifølge koncernens danske pressechef udviklet sig fornuftigt i forhold til Coca-Colas egne forventninger.

Det skriver TV 2 Nyhederne.

"Det er et produkt, som har sit eget liv, og som vi er godt tilfredse med. Derfor har vi heller ingen planer om at gøre som briterne og trække den tilbage i Danmark," siger Mikael Bonde-Nielsen, Public Affairs & Communications Director i Coca-Cola Nordic, til TV 2.

Coca-Cola i Danmark ønsker ikke at oplyse, hvordan salget af Life-colaen mere specifikt har udviklet sig siden lanceringen sidste år.

Coca-Cola tager livet af Life i Storbritannien

Coca-Cola giver påsken skylden for fald i salget i første kvartal

Coca-Cola forsøger igen med let sodavand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også