Forbes: Joe & The Juice kan blive det nye Starbucks

Den amerikanske Forbes-skribent og supermarked-guru Phil Lempert ser særdeles stort potentiale i den danske juice-kæde, efter at han aflagt kæden i New York et besøg.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv

Det skorter ikke på store og flotte ord i retning af den danske juice-raket Joe & The Juice.

I magasinet Forbes har skribenten Phil Lempert, som også har bloggen Supermarketguru.com, haft den store fyldepen fremme, og han ser, at Joe & The Juice kan udvikle sig, som Starbucks har gjort siden midten af 1980'erne.

"Det er en kæde fra Danmark, som du bør holde øje med. Deres tilgang er en smule anderledes, og den er designet til en yngre hip kunde, som tænker lige så meget over oplevelsen som over maden. Ja, maden kaffen og juicen er vigtigt elementer - de specialiserer sig i friskhed - men stemningen er deres magi. Det her kan meget vel være Starbucks-killeren på et tidspunkt, hvor kaffenkæden synes at være vaklende," skriver han om Joe & Th Juice.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Han fremhæver videre tilgangen til sundhed, og at personalet ikke er hyret men i stedet castet til deres roller bag juicedisken. Også stifteren Kaspar Basse får et par bevingede ord med på vejen, inden Phil Lempert sender en advarsel ud til resten af det amerikanske kaffe- og juicebarsmarked.

"Det her er et fantastisk koncept og det er målrettet en forbrugerbase, som ønsker mere end hvad den typiske juice- eller kaffebar kan tilbyde - det er et sted de kalde for deres eget. Alle foodservice-operatører og supermarkeder er nødt til at tage sig i agt," skriver han.

Delvist amerikansk ejet

I oktober 2016 kom den amerikanske kapitalfond General Atlantic med ombord, da fonden købte en minoritetspost i det hastigt voksende danske koncept. Sammen med investeringen fik Joe & The Juice en ny finansieringsaftale, som sikrede kapital til at skrue op for ekspansionen i USA, fortalte stifter og medejer Kaspar Basse til Finans i forbindelse med General Atlantics indtræden i virksomheden.

Ifølge Finans.dks oplysninger betalte General Atlantic en pris, der værdisætter Joe & The Juice til mere end 2 mia. kr. Og for de penge har kapitalfonden fået et unikt brand, som umiddelbart ikke trænger til justeringer, sagde Melis Kahya fra General Atlantic og nyt bestyrelsesmedlem i Joe & The Juice.

"Vi er imponerede over, hvad Kaspar og hans hold har bygget op. De har skabt et koncept med produkter, der appellerer globalt, og koblet det med en hip stemning. Det har skabt et stærkt forbrugerbrand, som vi ikke forventer at fortage ændringer i," sagde hun til Finans.

Joe & The Juice har på nuværende tidspunkt fem butikker i New York og to i Los Angeles. Inden længe åbner yderligere en i Los Angeles, fire i New York og to i Miami.

Forgyldt juicekonge: Vi skal lykkes med det, alle fejler med

Amerikansk kapitalfond køber sig ind i Joe & the Juice

Til investorer: Hvad får du egentlig med en slurk af Joe & The Juice?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også