Amerikansk kapitalfond køber sig ind i Joe & the Juice

Det succesrige danske juice-koncept har nu fået en amerikansk medejer.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv

Den danske juice- og kaffekæde Joe & The Juice har fået ny medejer. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Ganske som ventet er det den amerikanske kapitalfond General Atlantic, der er tale om. Kapitalfonden, der tidligere har ejet en stor del af Saxo Bank, har længe været rygtet som ny medejer, og nu er det altså officielt, at General Atlantic bliver minoritetsaktionær i Joe & The Juice.

Andelen og prissætningen er indtil videre ukendt, men ifølge TV2 vurderer analytikere, at handelen bringer den samlede værdi af Joe & The Juice op i halvanden mia. kr.

"Vi er glade over at kunne sige velkommen til General Atlantic som vores nye investor sammen med Valedo. General Atlantic har en stærk historik med at støtte høj-vækst selskaber i deres globale ekspansion, og vi ser frem til at geare selskabets ekspertise i detail- og restaurationsbrancherne i den fortsatte opbygning af vores globale brand," siger Kaspar Basse, adm. direktør og stifter af Joe & the Juice i en pressemeddelelse.

Ifølge Finans indtager General Atlantic med købet to pladser i selskabets bestyrelse.

"Joe & the Juice er vores første detail- og forbrugerinvestering i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika, red.), hvilket siger en del om vores tillid til Kasper (Basse, red.), hans team af dedikerede ansatte og til at vi kan være en stærk strategisk ressource for selskabet. Vi ser frem til partnerskabet med Joe & the Juice-holdet og Valedo i selskabets næste vækstfase," udtaler Melis Kahya, chef for General Atlantics investeringer i EMEA, ifølge Finans.

Joe & The Juice, der blev etableret i 2002, har 160 juicebarer verden over. Hovedparten ligger i Skandinavien og Storbritannien. Med den nye medejer forventes det, at kæden skruer op for sin satsning på det amerikanske marked.

General Atlantic bl.a. penge i Uber, Snapchat og AirBnB, fremgår det af fondens hjemmeside.

Til investorer: Hvad får du egentlig med en slurk af Joe & The Juice?

Medie: Her er investoren, som bejler til Joe & The Juice

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også