Medie: Grønlandsk bryggeri åbner kartelsag mod Carlsberg og Unibrew

Carlsberg og Royal Unibrew anklages for at have koordineret priser og leverancer siden 1980'erne gennem fælles selskab i Grønland. Unibrews finansdirektør afviser anklagen.
Foto: Rune Pedersen/POLFOTO/arkiv
Foto: Rune Pedersen/POLFOTO/arkiv

Carlsberg og Royal Unibrew anklages for at have koordineret priser og leverancer i Grønland, skriver Børsen. Det er restaurant- og værtshusgruppen Heca, som blandt andet driver Grønlands største bryggeri, Godthåb Bryghus, som står bag klagen til Grønlands konkurrencestyrelse.

Omdrejningspunktet i sagen er en såkaldt konsortialaftale mellem Carlsberg og Royal Unibrew fra 1986. Den bruges som vedtægter for det fælles selskab Grønlandskonsortiet I/S og har fået Hecas adm. direktør, Nicolai Nissen, til at klage.

"Det fremgår af selve vedtægterne, at Carlsberg og Royal Unibrew har aftalt grundlaget for salg, markedsføring og sågar rammer for fællesvurderingen af, hvordan man kan styre konkurrerende virksomheders produkter på markedet i Grønland," siger Nicolai Nissen til Børsen.

Sagsbehandler Mette Eigaard Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen i Grønland ønsker ikke at udtale sig om sagen, men bekræfter, at styrelsen har modtaget anmeldelsen.

Lars Jensen, finansdirektør i Royal Unibrew, afviser, at der skulle være urent trav. Carlsberg oplyser til Børsen, at de ikke har modtaget en henvendelse i sagen og derfor ikke kan forholde sig til påstanden, men understreger, at man altid tager overholdelse af konkurrencereglerne særdeles alvorligt.

Barmand investerer stort i grønlandsk bryghus

Nicolai tog til Grønland for at brygge: Nu vil han sende fadøl brygget på smeltevand hjem til Danmark

Ny Royal Unibrew-chef: "Det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til jobbet"

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også