Hollandske Heineken, der konkurrerer med Carlsberg, køber den britiske pubkæde Punch Taverns for 305 mio. pund, oplyser bryggerigiganten torsdag eftermiddag.
Pubkæden fortalte onsdag i en meddelelse om interessen fra Heineken, hvilket fik selskabets aktiekurs til at stige 38 pct.
Købet omfatter omkring 1900 pubber. I forvejen kontrollerer Heineken over 1049 pubber gennem sin Star Pubs & Bars-forretning, og de nye pubber skal inkluderes i Star-kæden, skriver Heineken i meddelelsen.
Efter gennemførelsen af transaktionen, der i øvrigt ventes afsluttet ved udgangen af første halvår næste år, vil Heineken være den tredjestørste pubkæde i Storbritannien, fremgår det.
Heinekens opkøb et orkestreret af kapitalfonden Patron Capital, der ifølge flere medier vil sælge en aktiepost til Heineken efter gennemførelsen af opkøbet.
Heineken med i opløbet om britisk pubkæde
Pub-aktier i problemer efter ny lov sætter øllen fri