Pokémon Go indgår aftale med Starbucks

Starbuck vil bruge Pokémon Go til at tiltrække flere kunder og indgår en aftale med firmaet bag den populære app.
Foto: IVAN RIORDAN BOLL/AP/POLFOTO
Foto: IVAN RIORDAN BOLL/AP/POLFOTO
AF RITZAU FINANS

Torsdag annoncerede Niantic, firmaet bag hittet "Pokémon Go", at virksomheden har tilføjet Starbucks til sin voksende liste af virksomhedspartnere. Mere end 7800 Starbucks-steder i USA vil over de næste 12 uger blive forvandlet til "Pokéstops" eller træningscentre for Pokémons, som led i virksomhedens bestræbelser på at tjene penge på spillet. Kaffekæden vil også forhandle en særlig "Pokémon Go"-drik.

Det skriver Wall Street Journal.

"Pokémon Go" er blevet downloadet af mere end 600 mio. mennesker i hele verden. Da "Pokémon Go" lancerede sit første spil i juli købte mindre virksomheder, offentlige biblioteker og andre såkaldte "in game items", som kunne tiltrække spillets brugere til særlige lokationer. Starbucks er et naturligt valg for Niantec, som har gået efter virksomheder med mange filialer. Tidligere på året afslørede Niantic sin første virksomhedsaftale med den japanske del af McDonald's.

Som de fleste spil til smartphones, så er "Pokémon Go" gratis at spille, men det tilskynder brugeren til at bruge penge på digitale frynsegoder. Spillet har genereret mere end 800 mio. dollar i omsætning ifølge Superdata Research. Niantic, som udviklede spillet sammen med Nintendo, har støt tilføjet flere funktioner til spillet for at sikre brugernes engagement. Spillet omfatter i øjeblikket omkring 150 Pokémons ud af et univers med mere end 700. Nye Pokémons vil blive tilføjet den 12. december.

Starbucks mister topchef og aktien dykker

Starbucks tester gourmet-spekteret i kaffeverden

Unge kaffedrikkere presser det globale marked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også