Dansk bryggeriforening lykønsker belgisk øl

Belgisk øl er på ny Unesco-liste. Det var på tide, lyder det fra Bryggeriforeningen i Danmark.
Foto: AP Photo/Kirsty Wigglesworth
Foto: AP Photo/Kirsty Wigglesworth
AF RITZAU

Belgisk øl er kommet på Unescos liste over immateriel kulturarv. 

Hos Dansk Bryggeriforening er man begejstret for hæderen til vennerne mod syd.

"Det er på tide, at man anerkender, at øl i den grad er en del af vores fælles kulturarv. Det er stort og stort tillykke til Belgien med det," siger Niels Hald, der er direktør i Bryggeriforeningen.

Han håber, at dansk ølkultur også kommer på listen i fremtiden, men han frygter ikke, at promoveringen af den belgiske øl på den fornemme liste går ud over konkurrencen for dansk øl på det internationale marked. 

"Tværtimod tror jeg, at det kan være med til at promovere øl endnu mere i det hele taget. Og vi står jo fantastisk på det globale marked med de store bryggerier på den ene side og vores mikrobryggerier på den anden side, som nyder stor anerkendelse over hele verden," siger Niels Hald.

Unescos liste over immaterielle kulturskatte blev oprettet for ti år siden for at øge opmærksomheden omkring dem.

Ud over belgisk øl er cubansk rumba også kommet med på listen.

Indtil videre er ingen danske immaterielle kulturskatte blevet optaget på listen.

Belgisk ølkultur er optaget på Unesco-liste

Kæmpe relancering af Carlsberg er på vej

Coop klar til at skilte bedre på hylderne med specialøl

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også