Unibrew-formand: Det var 100 pct. Henrik Brandts eget ønske at stoppe

Ifølge bestyrelsesformand i Royal Unibrew, Kåre Schultz, er det helt og holdent Henrik Brandt selv, der står bag beslutningen om at stoppe som bryggeridirektør.
Kåre Schultz, adm. direktør for Lundbeck, er også fungerende bestyrelsesformand for Royal Unibrew.
Kåre Schultz, adm. direktør for Lundbeck, er også fungerende bestyrelsesformand for Royal Unibrew.
AF RITZAU FINANS

(Kl.14.30: Opdateret med udtalelser om Jesper B. Jørgensen.)

Det er efter eget ønske, at Henrik Brandt har besluttet at stoppe som administrerende direktør for Royal Unibrew efter mere end otte år.

Det fortæller bestyrelsesformand Kåre Schultz til Ritzau Finans.

"Det er 100 pct. efter hans eget ønske, så det er livets gang. Han er over 60 år og har ønsket at stoppe som administrerende direktør for at hellige sig sin bestyrelseskarriere, og derfor har vi over en længere periode ledt efter en afløser," oplyser Kåre Schultz, og tilføjer:

"Henrik har nået den alder, hvor han gerne vil stoppe som administrerende direktør, som han jo har været i forskellige virksomheder i rigtig mange år."

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

Til at afløse Henrik Brandt senest 1. juni 2017 tiltræder Jesper B. Jørgensen, der er hentet fra det tyske selskab Knauf, hvor han er Senior Vice President for Nordeuropa.

"Jesper B. Jørgensen har en super god baggrund. Han har både finansiel indsigt, brancheindsigt og kendskab til den region, hvor Unibrew også opererer i," forklarer Kåre Schultz og tilføjer, at Jesper B. Jørgensen kan tilbyde mange af de samme egenskaber som Henrik Brandt.

"Jeg tror, de kan tilbyde meget af det samme. Det er det, vi satser på. Vi har et stærkt ledelsesteam, som Henrik har passet fantastisk godt ind i, og vi har ledt efter en kandidat, der havde samme profil som Henrik - en med en god firmaøkonomiforståelse, god strategisk forståelse og en stærk erfaring i at lede regionale spillere. Så vi er meget glade for, at vi har kunne tiltrække Jesper."

Kåre Schultz understreger, at Henrik Brandts afgang som administrerende direktør ikke kommer til at ændre på selskabets strategi.

Henrik Brandt stopper i Royal Unibrew

Tue Mantoni ny bestyrelsesformand for Joe & the Juice

Tidligere B&O-direktør bliver ny formand i Johan Bülow

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også