Arla lancerer sit første øko-produkt i Storbritannien

For første gang sender Arla et økologiskprodukt på markedet i Storbritannien i eget navn, og mejerikoncernen har store forhåbninger til salget.
Foto: Arla.
Foto: Arla.

Herhjemme har vi kunne købe økologisk mælk under Arla-mærket siden 1988. I Storbritannien har mejeriet dog først lige sendt dets eget økomælk på markedet.

I Storbritannien har man ikke en ligeså stor tradition og tilbøjelighed til økologi som i Danmark, men kongeriget har også mærket en øget efterspørgsel på økologi i de senere år.

Det er baggrunden for lanceringen, fortæller pressechef i Arla, Theis Brøgger.

"Vi har haft økologisk salg gennem private label, men det her er første gang, at vi lancerer et økologisk produkt under Arla varemærket i Storbritannien," siger han og uddyber:

"Det er et nøgleskridt for os. I Tyskland lancerede vi det første økologiprodukt for halvandet år siden under eget varemærke, og siden er salget steget markant, fordi vi kan markedsføre produkterne langt stærkere under Arla-mærket. Så vi har store forhåbninger til lanceringen."

I første omgang vil mælken blive solgt i Tesco, det er dog forventningen, at flere detailkæder springer til i begyndelsen af 2017.

Arla er verdens største producent af økologisk mælk med en årlig produktion på omkring 700 mio. liter.

Arla efterlyser hundredtusindvis af mælkekasser

Arla afleverer 29 ud af 40 britiske regnskaber alt for sent

Landbruget frygter, at en økonomisk isvinter nærmer sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også