Mandag kan der komme nyt om Carlsberg og Vietnam-bryggeri

Mandag vil det vietnamesiske handelsministerium angiveligt offentliggøre, hvad forhandlingerne med Carlsberg om brugen af bryggeriets fortrinsret til at købe aktier i partneren Habeco er endt med.
AF RITZAU FINANS

Vietnams handelsministerium vil mandag annoncere resultatet af forhandlingerne med Carlsberg om den danske bryggerikoncerns fortrinsret til at købe aktier i sin vietnamesiske partner, Habeco.

Det meddeler den vietnamesiske regering søndag ifølge Reuters.

Det har tidligere været fremme, at Vietnam, som ejer 82 pct. af Habeco, mens Carlsberg ejer 17,08 pct., er interesseret i at kunne få nye partnere ind i bryggeriselskabet. Det kræver imidlertid en genforhandling af aftalen mellem Carlsberg og det vietnamesiske bryggeri med base i hovedstaden Hanoi.

Carlsberg kæmper fortsat for milliardhandel i Vietnam

"Forhandlingerne vil starte mandag, og ministeriet vil annoncere resultaterne efterfølgende efter at have tilegnet sig mere information," sagde handelsminister Hoang Quoc Vuong søndag ifølge Reuters.

Carlsberg har ifølge den nuværende aftale ret til at øge sin ejerandel til omkring 30 pct. samt vetoret over nye storaktionærer i Habeco. Hvis den vietnamesiske stat derfor ønske er sælge ud af sine aktier i Habeco, kræver det derfor en eller anden form for aftale med Carlsberg.

Tidligere har den vietnamesiske stat gjort det klart, at den vil af med alle aktier i både Habeco og det større Sabeco-bryggeri i løbet af 2016 og 2017. Carlsberg har tidligere været rygtet på vej til at øge sin Habeco-ejerandel, både i 2013 og 2015.

Carlsberg vil hverken nu eller dengang kommentere spekulationerne, men medgav dengang at det har en strategi om at opnå bestemmende indflydelse i de bryggerier, det er delejer i.

Carlsberg: Private label-fokus i detail gavner samarbejdet

Carlsberg har ryddet op for over én milliard i UK - men forbliver i trecifret millionminus

AB Inbev skuffer analytikerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også