Cirkelpigen får massiv opgradering og flere 'familiemedlemmer'

Coop har givet den berømte sorte eliksir Cirkel Kaffe en ordentlig tur i opgraderingsmaskinen. Mærket udvides til 22 produkter og får sin egen serie af udstyr til kaffebrygning.
Foto: Coop
Foto: Coop

Vi kender alle det ikoniske billede af den afrikanske kvinde i profil, som pryder kaffemærket Cirkel Kaffe.

For fremtiden vil det portræt ikke kun være på kaffeposerne, men også på en række nye produkter og en serie af udstyr til kaffebrygning.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse om den nye produktlancering.

"Det var oplagt at give netop Cirkel Kaffe en opgradering på kvalitet og variation. Vi danskere er blandt dem i verden, der drikker mest kaffe, og Cirkel Kaffe er et af de mest kendte kaffemærker i Danmark. Samtidig har vi i Coop en målsætning om at højne kvaliteten i dansk dagligvarehandel, så selvfølgelig skal man kunne drikke Cirkel, uanset om tiden er til en hurtig kop instant, en kande eller en cremet espresso med en prik mælk," siger Marianne Giovanni Lundgreen, kategorichef i Coop, der er kvinden bag Cirkel-familieforøgelsen, i pressemeddelelsen.

Hun fortæller, at det er danskernes forandrede kaffevaner, der får detailkoncernen til at give sit historiske brand en tur i fornyelsesmaskinen. Danskerne er gået fra at være vilde med formalet filterkaffe over mod at de såkaldte single serves, hvor man laver én kop kaffe i stedet for en hel kande.

"Kaffe er ikke længere bare kaffe, som skal få os op og i gang om morgenen. Kunderne efterspørger i stigende grad forskellige typer kaffe fra forskellige lande og med forskellig syrlighed, smagsnoter, fylde, ristning osv. Det er den bredde, de nye Cirkel produkter skal spænde over," tilføjer Marianne Giovanni Lundgreen.

Ikke kun kaffe

Helt konkret har Coop udvidet Cirkelfamilien med flere kaffeprodukter. Udover flere typer af kaffe i serien, kommer Cirkelpigen også til at udkomme i kapselformat. Til kapslerne har Coop sammen med Moccamaster produceret tre nye maskiner, som passer til Cirkel-kapslerne og de velkendte Nespresso-kapsler.

Herudover kommer der en hel serie af non-food produkter i form af en stempelkande, to go-kopper, krus, dåser, serveringsbakker o.l. Alt sammen designet af Pernille Vea, og alle produkterne kommer til at bære Cirkelpigens logo på.

Foto: Coop
Foto: Coop

Årlig undersøgelse: Filterkaffen smager ikke så godt som før

Ny kaffebølge presser gamle kendinge ud

JDE satser på luksuskaffe på jobbet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også