Royal Unibrew og Kissmeyer Beer indgår nyt samarbejde

Markedet for specialøl er i hastig vækst, og det får Royal Unibrew og Kissmeyer Beer til at flette fingre. Det meddeler selskaberne i en pressemeddelelse.
Royal Unibrew bevæger sig ind på markedet for specialøl med et nyt samarbejde med Anders Kissmeyer, der var med til at stifte Nørrebro bryghus i 2003. Arkivfoto. | Foto: PR/Royal Unibrew
Royal Unibrew bevæger sig ind på markedet for specialøl med et nyt samarbejde med Anders Kissmeyer, der var med til at stifte Nørrebro bryghus i 2003. Arkivfoto. | Foto: PR/Royal Unibrew

Royal Unibrew ser store indtjeningsmuligheder i markedet for specialøl, og derfor indgår selskabet nu et samarbejde med specialølbryggeriet Kissmeyer Beer.

"Royal Unibrew sætter nu fuld damp på udviklingen af specialøl, og har derfor indgået et fast samarbejde med Anders Kissmeyer, der skal stå i spidsen for at skabe en masse nye specialøl for bryggeriet, og hjælpe med etableringen af det nye mikrobryggeri på Albani, der forventes klart foråret 2017," skriver Royal Unibrew i en pressemeddelelse.

Royal Unibrew får samtidig adgang til at bruge Kissmeyer-brandet, der er veletableret på det internationale marked, lyder det.

I 2015 blev der lanceret 1298 nye specialøl på det danske marked, viser tal fra Bryggeriforeningen. Det er den vækst, som selskaberne håber at få endnu større del i.

Prisvindende samarbejde

De to selskaber er ikke nye for hinanden. Anders Kissmeyer har eksempelvis samarbejdet med Royal Unibrew om dets Schiøtz Gylden IPA, der vandt en guldmedalje ved Nordic Beer Challenge torsdag.

"Vi startede med at producere specialøl sidste år, og det er et område, som vi nu øger fokus på. Prisen til Schiøtz Gylden IPA er en kadeau til vores dygtige team af bryggere, der sammen med Anders Kissmeyer, har lagt et kæmpe arbejde i at udvikle Schiøtz serien," fortæller Lars Mejlgaard, direktør for specialøl i Royal Unibrew. 

180 forskellige øl dystede og de blev inddelt i kategorier på baggrund af gæring, alkoholstyrke, bitterhed og farve. Dommerpanelet har blindsmagt alle øllene, og vurderet dem ud fra tre af kategorierne; styrke, farve og smag.

Humlepriser kan erstatte lys amerikaner med mørk belgier

Dansk 'rabarber-øl' indtager USA

Mød plastiktønden der vil revolutionere ølbranchen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også