Carlsberg-regnskab koster aktionærerne 5 mia kr

Halvårsregnskabet fra Carlsberg kunne ikke leve op til markedets forventninger, der kvitterede ved at skære 5 mia. kr. af bryggerikoncerns markedsværdi.
Foto: Nana Reimers
Foto: Nana Reimers
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs regnskab for første halvdel af 2016 blev modtaget negativt på aktiemarkedet onsdag, hvor forventningerne til bryggerikæmpens formåen formentlig var skruet for højt op.

 Carlsberg præsenterer milliardoverskud trods østeuropæisk modvind 

Aktien blev i hvert fald sendt ned med over 5 pct., hvilket barberede næsten 5,4 mia. kr. af markedsværdien.

Carlsberg, der har både A- og B-aktier på fondsbørsen i København, har nu en markedsværdi på 98,2 mia. kr. Det hører dog med til historien, at B-aktien tirsdag lukkede i det højeste niveau nogensinde. I år er aktien steget omkring 5 pct.

Bryggerikoncernen, der er den fjerdestørste i verden, kommer ud af halvåret med et driftsoverskud før særlige poster på 3448 mio. kr., hvilket var 90 mio. kr. lavere end forventet og et fald fra 3583 mio. kr. i samme periode året før.

Renser man for udsving i valutakurser, var der dog tale om en organisk vækst i indtjeningen på 8 pct., men det bliver en helt anden historie i resten af året, lyder det fra topchef Cees 't Hart.

 Cees 't Hart: Vi vil levere en fjerdedel af strategimål i år 

"Væksten i andet halvår vil blive 0,5-1,0 pct. organisk på driftsresultatet," sagde han efter regnskabet.

Han peger blandt andet på, at Carlsberg i de første seks måneder af 2016 har haft et lettere sammenligningsgrundlag, end tilfældet vil være i anden halvdel af året, ligesom bryggeriets salg i år har været hjulpet af EM i fodbold.

Delte meninger blandt analytikere

Efter regnskabet har både investeringsbanken Bryan Garnier og franske Société Générale sænket anbefalingen af aktien til henholdsvis "sælg" og "hold".

 Bryan Garnier: Sænker Carlsberg til "sælg" efter regnskab 

Finanshusene Morgan Stanley, Berenberg og Mirabaud kalder ifølge Bloomberg News regnskabet for skuffende.

Britiske Barclays vurderede efter offentliggørelsen, at regnskabstallene kunne gøre aktien følsom over for profithjemtagning, og den spådom viste sig at holde stik.

Herhjemme forholder Sydbank sig omvendt positivt til regnskabet, hvor man vurderer, at Carlsbergs nye strategi, der blandt andet går på at sælge dyrere øl, viser gode takter.

 Sydbank: Carlsberg-strategien begynder allerede at vise effekt 

 Cees 't Hart: Sats på store byer godt på vej

 Carlsberg har solgt Vietnam-bryggeri til stor konkurrent

 Carlsberg: Indien leverer meningsfyldt overskud trods lukning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også