Carlsberg: Aktionæroverskud landede over forventning

 Carlsbergs aktionærresultat - overskud efter skat og minoriteter - blev bedre end estimaterne fra analytikerne.
Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV
Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV
AF RITZAU FINANS

Verdens fjerdestørste bryggeri, Carlsberg, nåede i første halvår i år et aktionærresultat - overskud efter skat og minoriteter - på 1,867 mia. kr. mod en forventning om et overskud på 1,5 mia. kr. ifølge estimater fra Ritzau Estimates - efter et overskud på 1793 mio. kr. i samme periode i 2015.

"Carlsberg-gruppen leverede gode resultater svarende til vores forventninger. Det er især værd at bemærke, at vi opnåede solid vækst både på top- og bundlinje samt en kraftig forbedring af vores pengestrømme. I lyset af den tilfredsstillende gennemførelse af vores planer indtil nu fastholder vi vores helårsforventning til organisk vækst i resultat af primær drift," siger Cees 't Hart.

Resultaterne blev opnået på baggrund af en omsætning, der for kvartalet blev 31,243 mia. kr. mod en forventning om 31,713 mia. kr. ifølge Ritzau Estimates. I første halvår 2015 var omsætningen 32,402 mia. kr.

Overskuddet på den primære drift (EBIT) før særlige poster landede på 3,448 mia. kr. mod ventet 3,538 mia. kr. og et overskud på 3,583 mia. kr. i første halvår sidste år.

Særlige poster udgjorde en indtægt 406 mio. kr. mod et ventet minus på 500 mio. kr. I første halvår sidste år udgjorde de særlige poster en udgift på 283 mio. kr. for halvåret.

Carlsbergs gæld er faldet til 28,290 mia. kr. fra 36,195 mia. kr. for et år siden.

Der er tilfredshed med regnskabet hos Carlsberg, skriver Cees 't Hart.

"Vi er tilfredse med fremdriften i vores topprioriteter for 2016, herunder realisering af Funding the Journey-fordelene og eksekvering af Sail ’22. Funding the Journey har opnået et godt momentum i hele organisationen, og Sail ’22-prioriteterne har fået positiv feedback fra vores medarbejdere på tværs af markeder og funktioner. Vi er nu i gang med at operationalisere strategien og udvikle konkrete handlingsplaner for 2017," siger topchfen.

Analytiker: Carlsberg-drift skuffer, og det bør sende aktien lidt ned

Carlsberg: Særlige poster står bag overraskende flot bundlinje

Sydbank: Carlsberg-strategien begynder allerede at vise effekt

Carlsberg præsenterer milliardoverskud trods østeuropæisk modvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også