Carlsberg vinder sag om millioner i Tuborg Havn

54 bådejere har tabt en millionretssag mod Kongelig Dansk Yachtklub og Carlsberg om brugen af Tuborg Havn i Hellerup.
Tuborg Havn. | Foto: Ritzau Scanpix/Hans Henrik Tholstrup
Tuborg Havn. | Foto: Ritzau Scanpix/Hans Henrik Tholstrup

54 bådejere har ikke betalt for meget i havneleje. Det har retten i Lyngby afgjort.

Bådejerne i Tuborg Yachtklub krævede i alt 12 mio. kr. tilbagebetalt fra Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), der driver havnen, og Carlsberg, der i sin tid etablerede Tuborg Havn som lystbådehavn og senere overlod driften til KDY. Det skriver Børsen.

"Vi har desværre ikke fået medhold, men vi vil anke dommen,"siger Carlo Siebert, advokat for bådejerne, til Børsen.

Når en bådejer køber en plads i havnen, betaler man også løbende et beløb, altså en havneleje, til Kongelig Dansk Yachtklub, som dækker de omkostninger ved at drive havnen.

Sagen drejer sig i al sin indviklede enkelhed om, at Carlsberg tvinger sine bådpladskøbere til at betale for fællesudgifter i havnen, men samtidig ikke gør alt for at få udfyldt de tomme bådpladser. Det er også blevet hævdet, at KDY og Carlsberg har tjent for mange penge på havnen og brugt dem på andre ting, bl.a. initiativer for børn og unge i de nærliggende Skovshoved Havn og Rungsted Havn.

Men det blev altså afvist af Retten i Lyngby.

Tuborg-klub stævner Carlsberg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også