AB Inbev hæver sit endelige bud på Sabmiller

Som konsekvens af brexit og det svækkede britiske pund har AB Inbev hævet sit endelige bud på konkurrenten Sabmiller.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Bryggerikoncernen AB Inbev hæver tirsdag sit bud på Sabmiller til 45 pund per aktie fra tidligere 44 pund per aktie.

Selskabet kommer med det nye bud, som følge af at pundet er svækket markant efter brexit, og ifølge AB Inbev er det nye bud også det endelige, skriver Bloomberg News.

Dermed bliver Sabmiller nu værdisat til omkring 79 mia. pund - eller 701,85 mia. kr.

Der har længe været snak om den store bryggerifusion mellem verdens to største bryggerier. I sidste uge vendte de amerikanske konkurrencemyndigheder tommelfingeren op til fusionen, efter at de to bryggerier blandt andet accepterede at sælge brandet Miller og åbne for konkurrence fra mindre bryggerier.

Nu mangler kun de kinesiske konkurrencemyndigheder at give deres vurdering af den store fusion.

Ølfusion henter vigtig amerikansk godkendelse

Carlsberg rygtes interesseret i brasiliansk bryggeri

AB Inbev ser stor fremtid for lightøl

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også