Rekord: 1.298 nye danske øl i 2015

15 nye bryggerier og næsten 1.300 nye øl på det boomende danske ølmarked. Tallene for 2015 vidner om, at mikro- og specialøl fortsat er en god ide 10 år efter, at mikrobrygger-tendensen startede.
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv

Mikrobryggerierne fik skabt en gigantisk interesse for øl blandt danskerne i starten af 00'erne. Specialøllen begyndte langsomt at pible ud af de nyopstartede små bryggerier i 2000, og tal fra ølhjemmesiden Beerticker.dk viser, at tendensen bliver ved med at toppe sig selv.

Ifølge hjemmesiden er der kommet hele 1.298 nye øl ud på det danske marked i 2015 - det er 17 pct. flere end året før, hvor der kom 1.108 nye øl ud. I 2015 blev der i gennemsnit lanceret 3,5 nye øl hver dag - hele året.

Opgørelsen viser, at der over de seneste 10 år er samlet er lanceret 7.608 nye danske øl. Der er tale om alt fra særproduktioner til øl, som er blevet en fast del af sortimentet.

Endnu flere bryggerier

Udover flere øl er der også kommet 15 danske bryggerier og kontraktbryggerier til i 2015. De nye ølbryggere bringer Danmarks samlede antal bryggerier op på 172.

"Kun 3 bryggerier og kontraktbryggerier lukkede i 2015 - Slagelse Bryghus, der gik konkurs samt Det Gale Bryggeri og Beer Garage, der valgte at lukke. Beer Garage både åbnede og lukkede i 2015, og er derfor ikke medtaget på ovenstående oversigt over nye bryggerier i 2015. Udover Slagelse Bryghus, gik Nibe Bryghus også konkurs i 2015, men blev hurtigt videreført under nyt ejerskab," skriver Beerticker.dk i en pressemeddelelse.

Kontraktbryggerierne Mikkeller og To Øl får brygget langt hovedparten af deres øl ved andre bryggerier end deres egne, og det betyder, at Ølsnedkeren igen i 2015 er det danske bryggeri, som har brygget flest øl på eget anlæg.

Beerticker.dk’s oversigt dækker over selskaberne bag bryggerierne. Eksempelvis tæller Royal Unibrew kun som et bryggeri, selvom Royal Unibrew har danske bryganlæg både i Faxe og Odense.

Beerticker.dk skriver selv i meddelelsen, at oversigterne over de nye danske øl er den "mest komplette og korrekte oversigt, der eksisterer."

Vokseværk sender Vestfyens specialøl til udlandet

Carlsberg-chef: Markedet for specialøl vil kun vokse mere

Carlsberg-chef om specialøl: Danskerne vil have flere og flere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter